Foredrag

H. C. Ørsted - elektromagnetisme, tro og videnskab


H. C. Ørsted er en af Danmarks største videnskabsmænd og verdenskendt for sin opdagelse af elektromagnetismen, som vi i 2020 kan fejre 200-året for.


Ørsted var samtidig en forsker, der forenede en dyb religiøsitet med sin videnskab, og hans opdagelse passede smukt i hans  syn på verden. For Ørsted var hele tilværelsen var en åbenbaring af guddommelig fornuft, og et af beviserne var netop den sammenhæng, han fandt mellem elektricitet og magnetisme. Derfor var det ifølge Ørsted også gennem studiet af naturen, at man kunne få indsigt i Guds tanker.

Ørsteds overvejelser faldt ikke i god jord hos Grundtvig, som han havde en lang strid med om forholdet mellem tro og viden. For Grundtvig er sammenblandingen af menneskers fornuft og guddommelig åbenbaring en vederstyggelighed, mens Ørsted mener, at videnskabsdyrkelse og gudstjeneste går hånd i hånd. Fornuften er guds gave til menneskeheden, og naturforskning førte erkendelsen frem til menneskets yderste grænse, hvorfra man kan skimte guddommen.


Ørsteds tanker om en sammenhæng mellem de forskellige naturfænomener, har været en ledetråd i fysikken. Newtons tyngdelov forenede himmelske og jordiske fænomener, Ørsted, Faraday og Maxwell forenede elektriske og magnetiske kræfter, og i moderne tid har vi forenet de elektromagnetiske kræfter med de såkaldte svage kernekræfter.


I foredraget belyses Ørsteds opdagelse, hans filosofiske og religiøse overvejelser, og hvordan hans tanker om naturens enhed har påvirket fysikkens udvikling.


Kristendom og Naturvidenskab


Naturvidenskaben har flyttet mennesket først fra en plads i Universets centrum og siden som slutmålet for livets udvikling. I foredraget vil vi se på nogle af de store sammenstød mellem kristendom og naturvidenskab, som ofte bliver fremhævet af eftertiden, men som i samtiden ikke blev opfattet som en større konflikt. Tværtimod fandt mange forskere inspiration i kristendommen. Naturvidenskab og kristendom giver svar på forskellige spørgsmål, og i foredraget vi vil se på, hvordan kristen forkyndelse om skabelse kan være meningsfuld uden at konkurrere med en videnskabelig årsagsforklaring.



Kvantefysik og filosofi


Kvantefysik er en af de mest succesrige teorier, mennesket endnu har udviklet. Den har givet os indsigt i atomernes verden og gjort det muligt at udvikle helt nye teknologier. Men det er også en fysisk teori, som beskriver fænomener, som vi ikke kender fra vores dagligdag og som vi ikke har noget godt sprog for, og også er i modstrid mod vores erfaringer. Hvad fortæller kvantefysikken os om verden, og hvad er de filosofiske konsekvenser heraf?

I foredraget vil vi se på nogle kvantefænomener og teorien, der bruges til at forklare dem, samt diskutere, om nogle af aspekterne har filosofiske konsekvenser.



Liv i rummet - er vi alene?


Af alle de spørgsmål vi mennesker stiller os selv, er spørgsmålet om livets oprindelse vel et af de største, og i betragtning af universets umådelige størrelse er det næsten umuligt at forestille sig at Jorden skulle være det eneste sted livet er opstået. De grundlæggende forudsætninger som gjorde liv muligt på Jorden må jo findes et utal af steder. Ser vi imidlertid nærmere på de specielle forhold som livet har haft på Jorden, er det dog ikke oplagt at der er liv overalt i universet. Fx. har Jorden næsten lige siden sin dannelse haft et usædvanligt gunstigt og stabilt klima hvor der hele tiden har været flydende vand. Alligevel tog det milliarder af år før komplekse livsformer blev udviklet. Så måske er vi mennesker ret usædvanlige skabninger i universet. I forelæsningen ser vi på nogle af betingelserne for skabelsen af liv, vi vil se på jagten efter liv i solsystemet og radioastronomernes eftersøgning blandt fjerne stjerner.



Hvorfor ændrer klimaet sig?


De vanskeligste spørgsmål ofte lette at stille. Et af dem er ”hvorfor ændrer klimaet sig”? Vi har talrige historiske optegnelser og arkæologiske fund, som viser, at klimaet er skiftet mellem varme og kolde perioder længe før den industrielle revolution, og vi kan se fra geologiske spor, at Jorden har gennemlevet – og overlevet – dramatiske klimaændringer. Men på trods af en stor forskningsindsats, har vi svært ved at forklare, hvorfor klimaet varierer. Hvad menneskets påvirkning af klimaet og hvad er naturlige ændringer, og hvilke klimaspørgsmål har vi stadig ikke har svar på?



Arktis i forandring


Arktis har tiltrukket forskere og opdagelsesrejsende i århundreder, men globale klimaændringer er ved at ændre Arktis. Det giver anledning til både bekymringer, men også forventninger om, at området og dermed de enorme ressourcer, som Arktis gemmer på, vil blive mere tilgængelige. Klimaændringer kan også åbne nye muligheder for fiskeriet og for attraktive sejlruter, der vil forbinde store befolkningscentre via Det arktiske Ocean. Det er derfor lykkedes at italesætte Arktis som om der er et kapløb i gang om at komme først for at udnytte mulighederne, hvor man ofte glemmer, at der faktisk allerede bor mennesker i området, og at det fortsat vil være et barsk og farefuldt sted at arbejde. Men hvad er myter, og hvad er realiteter?


Priser:


Fra 5.000 kr + transport